En del af mine skolelærere i de mindre klasser bar en burkalignende klædedragt. Det drejer sig såmænd om nonnerne på Sct. Joseph Søstrenes Skole, hvor jeg var elev i årene 1961 - 66. Den markante religiøse klædedragt gav dog hverken anledning til protester fra politikere eller forældre. Snarere tværtimod, søgningen var allerede dengang helt kollosal, og skolens ry var det bedste ude i den store offentlighed. Men hvad med os stakkels elever, der dag ud og dag ind var udsat for en massiv religiøs symbolik, tog vi ikke skade af denne maliciøse påvirkning? Ikke så vidt jeg ved. Vi bemærkede selvfølgelig denne anderledes måde at klæde sig på, men overvejelserne gik vel mest i retning af, hvordan de små søde nonner nu så ud i virkeligheden. Havde de mon hår på hovedet under sløret, der sad stramt rundt om ansigtet og kun lod det allermest nødvendige være synligt, eller var de pilskaldede? Skvattede de aldrig i de ankellange kjoler på vej op og ned ad skolens mange trapper. Hvordan klarede de egentlig dagens toiletbesøg, det måtte da være besværligt med de lange gevandter (gik de i det hele taget på toilettet)? Ja, vi havde mange bekymringer og overvejelser i den anledning. Om vi tog skade af lærernes mærkværdige beklædning? Næppe.
Til gengæld brød vi os ikke om den udstrakte anvendelse af korporlig og kollektiv afstraffelse eller de prøver og eksaminer i 5. klasse, som man bildte os ind ville afgøre hele vores fremtid. De fleste synes vel også at den overdrevne religionsudøvelse, der indsovsede skolens dagligliv - bønner fire gange om dagen, fem religionstimer og en gudstjeneste om ugen - var lige lidt i overkanten og som oftest temmelig kedeligt. Men konsekvensen var, at rigtig mange fik en effektiv og livsvarig vaccination mod enhver form for religion, så på den måde var de mange bønner ikke det rene spild af tid.
På Sct. Joseph oplevede vi den sorte skoles sidste krampetrækninger, og det ville - borset fra det med religionen - have været fuldstændig det samme på enhver anden skole. Lærernes ikke særlig neutrale beklædning betød i denne sammenhæng - ingenting. Derfor kan jeg ikke lade være med at grine godt og grundigt af den ophidsede tørklædedebat, der for tiden raser i medierne med en intensitet så voldsom, så man skulle tro, at det var landets frihed, der stod på spil.
