Irakkrigen og toiletter

I Politiken 20. marts 2008 redegør Joseph Stiglitz, der er økonomiprofessor på Columbia University og nobelprismodtager, for irakkrigens økonomiske omkostninger. I USA alene udgør de samlede udgifter til krigen 14.500 miliarder kr., et fuldstændigt svimlende beløb. Stiglitz medregner ikke kun de direkte udgifter til krigsførelsen, men også de inddirekte omkostninger, såsom hospitalsbehandlinger af sårede og erstatninger til fysisk og mentalt invaliderede soldater. Eksempelvis har 52.000 tilbagevendte soldater allerede fået stillet diagnosen posttraumatisk stresssyndrom, og de er således berettiget til erstatning. Udgifterne hertil indgår ikke i de officielle krigsstatistikker, men er med regnet i Stiglitz' opgørelse.



I samme nummer af Politiken fortæller Anders Dalsgaard og Flemming Konradsen, der er professorer ved henholdsvis Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, at manglende adgang til ordentlige toilletforhold og rent drikkevand er årsagen til, at 1,35 millioner børn under 5 år hvert år dør af diarré. Hver dag dør der altså 3.700 små børn som følge af manglende adgang til ordentlige sanitære forhold, det er flere mennesker end der tilsamen døde under terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001.


Man kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, om de mange penge, der hidtil er brændt af på irakkrigen, kunne have været anvendt bedre til andre formål, f.eks. til at skaffe tidssvarende sanitære installationer til de 1,5 mia. mennesker i den fattige verden, der ikke har adgang hertil. Ja, blot en brøkdel af de astronomiske udgifter til krigsførelsen i Irak kunne have sikret overlevelse til tusindvis af mindre børn og et bedre mere komfortabelt liv for millioner af mennesker.

I Afrika dør der hvert år 5 - 6 millioner mennesker af banale infektionssygdomme, der kan behandles og forebygges for nogle få kroner om dagen. Her ville blot en beskeden andel af de exorbitante udgifter til irakkrigen have gjort underværker og sikret en bedre tilværelse for mange hundrede millioner mennesker. Og så er der selvfølgelig AIDS epidemien, der udover de menneskelige og sociale omkostninger, er en stærkt medvirkende årsag til, at udviklingen ikke kan komme rigtig i gang i mange afrikanske lande, her ville "blot" 100 mia. kr. af den 14.500 mia. kr. dyre irakkrig have gjort en kæmpe forskel.

I stedet for disse stensikre "vinderprojekter" har man valgt at satse en bondegård på et tvivlsomt demokratiprojekt i et land med 28 millioner mennesker. Politik er at prioritere, og i denne sag må det være åbenlyst for enhver, at man har prioriteret forkert.

Mxller