Ny mærkedag?

Dansk Folkeparti vil gøre den 29. august til en officiel flagdag i Danmark. Begrundelsen herfor er, at dagen markerer afslutningen på samarbejdspolitiken under besættelsen. Officielt ønsker DF ganske vist, at dagen skal markere danske soldater indsats i udlandet, soldaterne har imidlertid selv foreslået en anden dag, så selvfølgelig handler det her om nok en værdipolitisk markering.

Jeg synes, at man i stedet skal gøre den 13. juli til en officiel flagdag for at markere Erik Scavenius' fødselsdag. Scavenius var udenrigsminister under hele 1. verdenskrig, og under besættelsen var han først udenrigsminister og siden tillige statsminister, indtil samarbejdspolitiken brød sammen den 29. august 1943.

Scavenius var om nogen årsagen til, at Danmark slap for at blive involveret i 1. verdenskrig. Adskillige gange balancerede landet på en knivsæg, men hver gang lykkedes det Scavenius, ved en afdæmpet men beslutsom politisk dialog med de krigsførende parter, at afværge den tilstundende katastrofe. Mange tusinde danske mænd skylder derfor Scavenius deres liv.

Under besættelsen var Scavenius den der, mere end nogen anden, tegnede samarbejdspolitiken med den tyske besættelsesmagt. Derved undgik Danmark store unødvendige tab af menneskeliv og enorme materielle ødelæggelser. Man kunne i "ro og mag" opbygge en slagkraftig modstandsbevægelse, og landets jøder undgik øjeblikkelig deportation og gennemførte senere hen en velorganiseret flugt, da regeringen måtte gå af. Under krigen tilsluttede hovedparten af den danske befolkning sig regeringens politik, hvilket mest tydeligt fremgik af valget i marts 1943, hvor et stort flertal af vælgerne stemte på regeringspartierne, og det oven i købet med en rekordhøj stemmeprocent. Efter krigen glemte de fleste, hvad de havde stemt på og støttet under besættelsen, og Scavenius blev lagt for had af modstandsbevægelsen, politikerne og befolkningen.

Hvor mange menneskeliv, der blev sparet, og hvor store materielle tab det danske samfund undgik, gennem Scavenius kloge politiske linje er uvist, men var det gået helt galt, havde det kostet titusindvis af sagesløse danskeres liv og velfærd. Hvis vi endelig skal have en ny flagdag er Scavenius' fødselsdag den 13. juli derfor et rigtigt godt bud som en markering af, at vi i Danmark hædrer en politik baseret på virkelighedens realiteter, og ikke på Dansk Folkeparti's drengebogsagtige drømmeri.

Hundeprutter og andre udslip

Jeg sidder fredeligt en aften med en kop te, en spændende bog og min dejlige hund Bess liggende ved siden af på gulvet. Men den idyliske aftenstemning afbrydes brat af en kvælende stank, der uden varsel breder sig i stuen. "Åh nej" tænker jeg "Bess har pruttet". Og sandelig om ikke kræet ligger veltilfreds og gasser sig i mere end en forstand. Det bliver indledningen til en hel serie angreb på min stakkels næse. Med samme effektivitet som et topmoderne biogasanlæg leverer den søde hund den ene stinkbombe efter den anden. Jeg forsøger forgæves at vægre mig mod hundens lugtterror: En hel husholdningsæske med Tordenskjolds de bedste lægger efterhånden et svagt røgslør over stuen og fortærer en del af rovdyrets svovlbrinteproduktion. Men stanken hænger ved og truer med at udvikle sig til en kronisk lidelse i mine lugtorganer.


Medens tandemaljen skaller af, gardinerne mørner og tapetet krøller sammen i den giftige atmosfære, kommer jeg pludselig til at tænke på de verbale udslip, der til sammenligning får hundens giftgasangreb til at tage sig ud som en duftende parfume. Jeg tænker på Søren Krarups ondskabsfulde angreb på muslimers hovedbeklædning, det er da udslip af den allerværste slags. Eller Mogens Camres talrige perfiditeter mod et religiøst mindretal, som han åbenbart ikke kan lide, de stinker så afgjort langt værre en hundens uskyldige bagholdsangreb. Eller hvad med ex. DF'eren Louise Freverts sammenligninger mellem en mindretalsgruppe og en dødelig sygdom, et udslip af allerværste karakter. I det hele taget formår Dansk Folkeparti med sine konstante snedigt anbragte modbydeligheder at skabe en atmosfære af splittelse og uforenelighed i det danske samfund. Den sammenhængskraft som alle taler om, lige fra Jespersen til Fogh, som en hel nødvendig forudsætning for demokrati, velstand og fortsat fremgang for det danske samfund, er ved at møde sin undergang i en atmosfære af had og ondskab. Vi trænger til at få renset luften her i Danmark, og desværre er en æske tændstikker eller to ikke nok. Men hvis flere anstændige mennsker ikke bare lader som ingenting og kigger skamfuldt den anden vej, næste gang Dansk Folkeparti lader hademaskinen, men ytrer sig mod dette middelmådighedens univers, der breder sig som en pest over Danmark og resten af Europa, så bliver den mentale luft på sigt måske en smule renere, og vi kan atter så småt begynde at ånde frit.

Jan

Ny Alliance

Jeg glæder mig over Ny Alliance, og hilser dets ankomst velkommen. Jeg har ikke selv tænkt mig at stemme på partiet, men tror, at der er pæne muligheder for, at det vil medvirke til at begrænse DF's indflydelse på sigt, særlig hvis partiet formår at snuppe nogle stemmer fra V og K. Meget afhænger af, om partiet kommer godt fra start. Hvis det sker, kan man forestille sig, at en række V og K folketingsmedlemmer vil smutte over i NA, f.eks. den detroniserede fødevareminister, Birthe Rønn Hornbech fra Venstre og måske et par stykker til. Men der er lang vej igen, og meget kan ske, når den første begejstringsrus har lagt sig. Vi så, hvordan Demokratiske Muslimer blev dannet med pomp og pragt af samme Naser Khader, men hvad er der tilbage af den organisation i dag, og hvad har den egentlig udrettet. Jeg håber på det bedste, men er lidt skeptisk midt i den voldsomme begekstringsrus. Lad os se nogle resultater først.

Mxller