Irakiske flygtninge

Knap 700 irakere er strandet her i landet igennem en årrække. De befinder sig i en krydsild mellem en stadig strammere dansk asyllovgivning og en begyndende borgerkrig i deres hjemland. De irakiske flygtninge er indkvarteret under kummerlige forhold: De er stuvet sammen forældre og børn i samme rum med ganske få kvadratmeter til hver, de har ikke nogen mulighed for beskæftigelse, uddannelse eller anden relevant aktivitet, og børnene stimuleres og undervises efter et absolut minimum. Enkelte vælger den farlige vej tilbage til deres hjemland, som oftest for at flygte videre typisk til Jordan eller andre steder, hvor de kan opholde sig i nogenlunde sikkerhed.

Undskyldningen for at sammenstuve de irakiske flygtninge under fængselslignende vilkår er, at de er afvist af Flygtningenævnet, og derfor må vende tilbage til deres hjemland. Når de så vægrer sig mod at tage tilbage - og det kan de, da myndighederne i Irak ikke ønsker at modtage flygtninge, der hjemsendes under tvang - gøres opholdet her i landet så ubehagligt, at det kan "motivere" disse genstridige elementer til fluks at returnere, derfra hvor de kom!

Man kan spørge sig selv om irakernes genstridighed skyldes, at de har lyst til at sabotere den danske asyllovgivning og ad denne vej tiltvinge sig en opholdstilladelse, eller om det snarere handler om, at det simpelt hen er for farligt at vende hjem, særlig hvis man har opholdt sig i et land, der er eller har været krigsførende i Irak. Mon ikke det er sidstnævnte forhold, der er den egentlige årsag til, at irakerne vælger at blive her i landet, trods den rædselsfulde behandling, vi udsætter dem for.

Hvis dyr blev behandlet så usselt, som vi behandler disse irakere, er der næppe nogen tvivl om, at en hoben politikere ville geråde i det helt store medieselvsving, men nu er det altså blot en flok flygtninge fra et fjernt land med en en ganske anden kultur end vores, og så er der øjensynlig ikke nogen grund til at bekymre sig. Og dog: Det fremgår af dagens Politiken, at enkelte Venstre politikere er ved at få nok, særlig behandlingen af børnefamilierne finder de oprørende. Desværre er der tydeligvis tale om enlige svaler, langt hovedparten af partiets repræsentanter på tinge vælger at følge trop om integrationsministeren, og har ikke mod og (mands)hjerte til at undsige den barske behandling, vi udsætter vore medmennesker for. En ændring af asylpolitiken ville da også kræve et ubehageligt opgør med Dansk Folkeparti, og det er der bestemt ikke nogen i Danmarks Liberale Parti, der hverken tør eller vil binde an med.

Resultatet er det triste og tragiske, at de afviste irakiske asylansøgere må opholde sig her i landet under fortsat trøstesløse vilkår, formentlig i en rum tid fremover.

Gad vide hvordan eftertiden vil bedømme denne sag?